Skiløb og skadestyper

Skiløb og skadestyper

Overrevet korsbånd i knæet

Utvivlsomt en af de store og betydningsfulde skader i knæet. Dine korsbånd sørger for afgørende stabilitet i forbindelse med retningsskift, vrid og hurtige opbremsninger. Derfor betegner man korsbåndsskader som en af de store idrætsskader. Du har to korsbånd i hvert knæled. Det er mest almindeligt at beskadige det forreste, og dette har normalt større konsekvens for dit præstationsniveau end skade på det bageste korsbånd. 

Det siger næsten sig selv, at korsbåndene er rigtigt gode at have, når du står på ski. Men man kan ikke afgøre alene ud fra skaden, hvilken betydning, det præcist har for dit knæ og i givet fald, hvilken træningsindsats og knæbandage, der skal til for, at du kan stå på ski. 

 

Sideledbåndsskader i knæet

Dit knæled er et såkaldt hængselsled og derfor er det blandt andet i høj grad dine sideledbånd, der kontrollerer knæet mod for store bevægelser i side-retningen.  

Når du står på alpinski, har du i høj grad brug for at kunne lægge skiens kant ned i pisten, når du svinger. I disse bevægelser belastes dine sideledbånd (især det indvendige), så virker dit sideledbånd ikke tilstrækkeligt, vil du føle dig usikker.  Er du ikke tilstrækkelig stabil i dine sideledbånd, vil risikoen for at beskadige meniske eller korsbånd være større under skiløb. 

 

 

Meniskskade i knæet

Meniskskader er en anden af de større og betydningsfulde skader i knæet. Dog behøver en meniskskade ikke være alvorlig. Mange løber rundt med mindre meniskskader uden sandsynligvis at opdage det. Andre pådrager sig større skader som kan kræve operation, hvor det skadede meniskvæv fjernes eller syes fast igen.  

Du har to meniske i hvert knæled, en indvendig og en udvendig (se billedet). Meniske kan sammenlignes med både en pakning i en vandhane og en indlægssål i en sko. En pakning i en vandhane, fordi meniskene sammen med dine ledbånd medvirker til at kontrollere din lårbensknogle ovenpå dit underben. Meniskene virker også som en indlægssål, fordi de sammen med din ledbrusk er et vigtigt støddæmpningsmateriale, når du går, løber, hopper, skifter retning eller bremser.  

Næsten uanset skadesomfanget og typen kræver en meniskskade genoptræning, især i forhold til at modstå belastninger under skiløb.  

 

Bruskskader i knæet

Bruskskader er relativt almindelige i knæleddet. Jo ældre vi bliver jo mere ældes og slides brusken også. Denne proces kaldes slidgigt eller osteoartrose. Man kan også ved en pludselig skade lave større skade på brusken. Brusken kan flosse og blive irriteret, eller der kan løsrives et mindre stykke (en mus), som irriterer inde i knæleddet. 

\\\"\\\"

Da brusken sammen med dine meniske er en vægtbærende struktur i dit knæled, kan en bruskskade have stor betydning for din mulighed for at stå på ski. Symptomerne er ofte tyngdefornemmelse dybt i knæet, en såkaldt baker cyste bagpå knæet eller smerter under og efter aktivitet. Uanset om du har en grad af slidgigt eller om du har fået en mere pludselig bruskskade, bør du blive undersøgt og testet for, om du kan holde til skiløbets belastninger.  

 

FIT4SKI - sådan bør du testes, INDEN du står på ski 

Fysio-shop.dk uddanner vore mange forhandlere i hele landet til at kunne varetage en topprofessionel individuel evaluering og funktionsscreening  

Følgende faktorer mener vi er helt afgørende for, hvordan vi vil vurdere din evne til skiløb og vores anbefaling til eventuelle løsninger af knæbandager og træningsfokus: 

Passiv løshed i knæet:

  • Betegnelsen for, hvor løst dit knæ er, når du slapper helt af. Typisk vil dit knæ være løsere i skufferetningen (frem og tilbage) og i rotationsretningen (drej og vrid).  

  • Hvordan testes dette?: Dine passive løshed kan og bør testes manuelt af specialuddannet fagpersonale.

Muskelstyrke/stabilitet:

  • Betegnelsen for hvor stærke og stabiliserende dine muskler fungerer. Kan de udføre en kraftig eller hurtig bevægelse, og kan de modvirke en given bevægelse og dermed holde dine led i hensigtsmæssig kontrol. 

  • Hvordan testes dette?: Din muskelstyrke bør testes specifikt for de muskler, der er vigtige for dit knæ og de funktioner og bevægelser, der skal laves under skiløb. Din stabilitet bør testes udelukkende funktionelt, så det efterligner dit skiløb.  

Udholdenhed:

  • Vores betegnelse for hvor høj en arbejdskapacitet, du kan opretholde over længere tid uden at blive udtrættet. Inkluderer både din kondition (pulsbetinget) og lokal muskeludtrætning. 

  • Hvordan testes dette: Din udholdenhed bør testes funktionelt i de bevægelser og funktioner, der er relevant for skiløb helt specifikt. Er du ikke blevet testet fuldsvedende og med jernsmag i munden, er du ikke blevet testet nok 😉 

Agility:

  • Vores betegnelse for om du tilstrækkeligt kan beherske de bevægelser, belastninger og stillinger, der kræves under skiløb? 

  • Hvordan testes dette?: Dette testes funktionelt og helt til grænserne af en specialuddannet fagperson. Har du ikke fået sved på panden udfordret på din balance, stabilitet og motorik, er du ikke blevet testet nok 😉  

Behov for produkter:

  • Når du er blevet screenet og evalueret grundigt, vil det vise sig, om skiløbets belastninger volder knæet for store problemer. En del skadestyper giver varige mén eller permanent funktionsnedsættelse, som man via målrettet træning forsøger at minimere, men aldrig kan kompensere 100% for. 

  • Derfor forsøger vi med fx Bauerfeind knæbandager og indlægssåler, at forbedre din krops stabilitet og muskelaktivitet, så din præstationsevne forbedres og dine smerter reduceres.   

  • Knæbandagen skal opfylde de krav fra skiløbet, som du helt eller delvis ikke selv kan opfylde. Det er også en væsentlig faktor, at bandagen skal virke som forebyggelse for yderligere skader og slidgigt på længere sigt. 

 

Om Fysio-shop.dk og vores koncept  

Hos Fysio-shop.dk er vi højt specialiserede i at vurdere, om du er klar til ski. Vi har skabt vores eget screeningskoncept for præstationsevne til blandt andet ski og elitesport og underviser fagfolk i hele landet, som vi gerne henviser vore kunder til.  

Vi har eksklusiv distribution nogle af de mest avancerede knæbandager, indlægssåler og kompressionsstrømper på markedet fra den internationalt anerkendte tyske producent Bauerfeind. 

Vi udreder komplicerede patienter fra flere af landets sygehuse og sundhedscentre og vi samarbejder med førende læger og andre relevante faggrupper om de mest optimale løsninger. 

 

Vi går aldrig på kompromis – hverken med de faglige vurderinger eller de produkter, vi anbefaler! 

 

VIDSTE DU! 

  • Vidste du, at hos korsbåndskadede og rekonstruerede patienter er den teoretiske risiko for at beskadige korsbåndet igen ca. 10%, altså hver 10. person, der opereres.  

  • Vidste du, at der også er 10% risiko for at beskadige det raske bens korsbånd, hvis du allerede er opereret på det ene? Måske derfor en rigtig god ide´ at få undersøgt, hvordan nu kan nedsætte risikoen! 

  • Vidste du, at Fysio-shop.dk tilbyder UDLEJNING af skiskinner i samarbejde med flere af vores forhandlere i landet. Dette er inkl. specialtilpasning for kun 899 kr for 10 dage leje. Læs mere her.

 

Herlige ski-hilsner fra Team Fysio-shop.dk

 

Klik her for at komme til leje af skiskinne

Oprettet d. under Skader, Træning og forebyggelse


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar