Forstuvet ankel – en klassisk skade med mange myter!

”En forvredet ankel”, ”en forstuvning”, ”et forstrakt ledbånd” eller ”jeg har trådt forkert”…

Disse udsagn møder vi tit på arbejdspladser, i idrætsklubber og ikke sjældent sker det, at ejeren af en skadet ankel dukker op hos lægen, på skadestuen og hos fysioterapeuten.

 

I denne artikel finder du den relevante information om fænomenet. Vi beskriver diagnoserne, afliver nogle myter og klæder dig godt på til den bedste behandling, så du kommer hurtigt ovenpå igen.

Har du brug for yderligere rådgivning eller en second opinion, er du altid velkommen til at søge rådgivning hos fysio-shop.dk.

 

Stil den rette diagnose!

Lad det være sagt med det samme! Lige når skaden er sket, skal du eller andre afholde jer fra at forsøge at stille en diagnose. Undgå at bevæge foden til yderstillinger eller lægge meget vægt på den i stående. Det er ALDRIG en fordel at forsøge at lægge vægt på den, lige når skaden er sket og der er kun risiko for at forværre skaden!

Der er kun én ting, der gælder i det øjeblik: Iværksæt optimal akut skadesbehandling (se afsnit nedenfor) og vent med diagnosticering til skaden, og den inflammatoriske reaktion er under kontrol.

Hvis foden sidder i en helt forkert stilling, og smerterne er meget voldsomme, bør du, når akut skadesbehandling hvis forsvarligt er iværksat, blive transporteret til nærmeste skadestue for at få udredet skaden nærmere. Her kan diagnosen stilles ved en klinisk undersøgelse, røntgenbillede eller MR-scanning.

Men er de pludseligt opståede smerter til at holde ud, og sidder foden som den plejer, er det bedste, du kan gøre, at fortsætte den akutte skadesbehandling. Der er alligevel ikke andet og bedre at gøre de første 1-5 døgn afhængigt af skadesomfanget. Derimod er netop denne behandling den væsentligste faktor til hvor hurtigt, du kan komme dig over skaden.

 

Følgende skader kan være opstået som følge af et ankelvrid eller forstuvning:

• Overrevet ledbånd (ét eller flere)
• Delvist overrevet ledbånd (ét eller flere)
• Knogleafrivning ved tilhæftningen af ledbånd (ét eller flere)
• Brud på ankelknoen, opstår hvis ankelknoen er blevet knust mod underlaget i forbindelse med vridtraumet)
• Brud på lægben eller skinneben (herunder træthedsbrud), typisk ses fejlstilling ledsaget af meget kraftige smerter)

 

Alt afhængigt af skadens karakter og omfang, kan varigheden fra skadestidspunkt til “klar til kamp” være fra 7-10 dage ved en lettere forstrækning på et ledbånd til op til 4-6 mdr. ved knoglebrud eller ledbåndsskader, der kræver operation og omfattende genoptræning. Dette beskrives dog ikke nærmere i denne artikel!

Vær opmærksom på at få stillet den rigtige diagnose, da du ellers risikerer at belaste for tidligt eller for sent. Det er nemlig diagnosen der sætter kursen for behandling, genoptræning og prognosen for, hvornår du kan være klar for fuld styrke igen! Du er meget velkommen til at få yderligere rådgivning herom på info@fysio-shop.dk eller 42721092.

Symptomer på ankelskade

Sjældent er den tilskadekomne i tvivl om, at anklen er forstuvet, da denne skadestype ofte er et såkaldt højenergitraume.

 

Skulle du alligevel være i tvivl, er en forstuvet ankel kendetegnet ved følgende symptomer:

• Pludselig forekomst af lokal smerte, når foden bevæges i en given retning
• Hvilesmerte, dvs. smerter lokalt i foden eller det nederste af underbenet, selvom foden holdes helt i ro
• Lokal hævelsestendens og trykkende fornemmelse i foden
• Temperaturstigning, læg håndryggen på området for at registrere dette
• Misfarvning af området (rødligt, senere blåligt til meget mørkt)
• Snurrende fornemmelse eller følelsesløshed i anklen, forfoden eller tæerne
• Nedsat bevægelighed af ankelleddet (smertebetinget)
• Nedsat evne til at aktivere musklerne over ankelleddet og i foden (smertebetinget)
• Nedsat gangfunktion/evne til at tage vægt på foden (smertebetinget)

Den optimale behandling – og hurtigst muligt klar igen!

Det allervigtigste ved en forstuvet ankel er at udføre akut skadesbehandling SÅ HURTIGT SOM MULIGT! Hvert sekund tæller, når blodet springer fra de små overrevne blodkar ved ankelleddet, og hævelsen fra inflammationsprocessen strømmer ud i området.

 

Mine 2 vigtigste råd er:

1) KOMPRESSION – Selvom det gør pine-ondt lige i skadesøjeblikket, så pres en eller to fingre godt mod området for den dominerende smerte. Imens du laver denne vigtige manøvre, henter en ven i nøden et af følgende remedier, der kan benyttes som kompression på området:

• Det bedste: Cool´nTape eller elastisk kompresbind
• Det næstbedste: Vita wrap, et viskestykke, et stykke stof eller håndklæde

 

Du kan læse meget mere om optimal akut skadesbehandling her!

 

2) BEVÆG INDENFOR SMERTEGRÆNSEN. – Selv i den tidlige fase, er det hensigtsmæssigt at det skadede område bevæges så meget som muligt – dog uden smerter. Start med at vippe foden frem og tilbage i så mange retninger som muligt og påbegynd vægtbæring af foden, så snart det er muligt men uden smerter (den må gerne være øm!)

 

Smertebehandling

Det kan være temmelig smertefuldt med en skadet ankel.

Her lister vi i prioriteret rækkefølge behandlingsmulighederne:

• Nødvendig aflastning – belastningstolerancen er lav, så restitution er også en nødvendighed
• Nedkøling og kompression med Cool´ntape (gerne mange gange dagligt)
• Elastisk støttebind
• Hyppige og rolige bevægelighedsøvelser for ankel og fod (må ikke forværre smerten – tværtimod)
• NSAID cremer til lokal smertelindring
• Brug af kompressionsstrømper
• Løbende genoptræning på rette niveau – stimulerer, smertestiller og giver energi og positive tanker.

 

Aflivning af nogle myter…

 

”Akutte skader skal altid ises – RICE princippet!”

Der findes ingen studier af god kvalitet, der bekræfter, at det er hensigtsmæssigt for selve helingprocessen at behandle en akut skade med is. Vi ved i dag, at meget kraftig nedkøling virker smertelindrende, men som følge af denne ”bedøvelse”, kan der være en væsentlig øget risiko for at belaste foden for kraftigt lige umiddelbart efter isningen.

Uden at blive alt for teknisk i denne artikel, er studier, der tyder på, at det ikke er hensigtsmæssigt at nedkøle kraftigt de første minutter efter tilskadekomst, da det hæmmer kroppens egen evne til at stoppe blødningen (hæmostasens koagulationsproces) og ligeledes hæmmer en kraftig nedkøling helingsprocesserne. Brugen af is er gennem mange år blevet benyttet og udråbt til en vigtig behandling, men fagligt set er der intet, der bakker dette op! Brug derfor kun is, som bevidst smertelindring og ikke med hensigten om at hjælpe skadeshelingen på vej.

Vi anbefaler i stedet Cool´nTape eller i mangel af dette elastisk støttebind. Cool´nTape virker både kølende i en hensigtsmæssig temperaturzone og giver hurtig kompression, som alle kan lægge effektivt!

 

”Det skal løbes væk!”

Det har vi hørt mange gange før! Når dette udsagn fortjener en bemærkning herfra, er det fordi, man ved dette udsagn glemmer at forholde sig til smerteoplevelsen og symptomerne men udelukkende fokuserer på aktiviteten.

Det er en rigtig god idé, at være så aktiv som mulig og så hurtigt som muligt efter en skade. Men hvis kroppens respons under aktiviteter som fx løb er smerte, eller der optræder markant smerte og hævelse efterfølgende, er det kroppens signal, om at afholde sig fra denne type eller grad af aktivitet lige nu.

Fod og ankel bør højest være øm i begyndelsen af aktiviteten, hvorefter denne ømhed aftager undervejs pga. led- og muskelvarme og udskillelsen af lette smertestillende stoffer (fx endorfin og enkefalin). Efter aktivitet kan ømheden i nogen grad vende tilbage, men der bør ikke optræde deciderede smerter.

 

”Jeg har løse ledbånd!”

Dette er et ofte hørt udsagn! Man får et billede af at ledbåndene hænger som slappe gardiner omkring ankelleddet! Jeg opdeler af uverskuelighedshensyn fænomenet i 2 ”kasser”:

Hypermobilitet:

Dette dækker over en medfødt bindevævstilstand, hvor personers elastiske bindevæv (collagene væv) kan være mere elastisk end normalt. Herved opleves, at leddet, når det bevæges mod yderstillinger, kan bevæges markant længere i en eller flere retninger. Ledbåndene er per definition ikke løse, men blot markant mere elastiske, hvorfor leddet kan have øget risiko for at blive overbelastet. Men spørgsmålet er snarere, om de reflekser og tilhørende muskler, der skal beskytte leddet i en uforudset vridsituation, kan gribe ind og modvirke vævsskade, inden det er for sent. Er man hypermobil, har man i højere grad brug for at kroppens muskler aktivt kan kontrollere ledbevægelser, når disse belastes kraftigt eller uventet.

Løsning: Træning, træning træning – OG i visse tilfælde professionelle ankelbandager eller funktionel optapening!

Løshed (passiv):

Dette begreb dækker over, at ankelleddet kan bevæges markant mere i én given retning end andre – og mere end med samme retning på den modsatte fod, hvis man sammenligner. Fornemmelse af ankelløshed kan dække over et bristet ledbånd, hvorefter foden ikke begrænses i dette ledbånds længderetning som normalt. Der er sjældent tale om et slapt eller for langt ledbånd. Ledbånd har det med krympe over tid og tilpasse sig den længde, der passer til leddets funktion.

Problemet er snarere, at samspillet mellem muskler, hjerne og reflekser er nedsat (proprioceptionen). Hjernen er afhængig af lynhurtige signaler fra fod og ankel under brug, så der kan ske en hensigtsmæssig tilpasning af muskelstabiliteten og kraftudviklingen. Ved gentagne vridtraumer eller større enkelttraume forringes dette komplekse samspil.

Løsning: Træning, træning træning – og i visse tilfælde professionelle ankelbandager eller funktionel optapening – i sjældne tilfælde nødvendigt med operation for at rekonstruere ledbåndsstabiliteten!

 

Jeg håber denne artikel har bragt nyttig viden til behandlingen af en meget klassisk idrætsskade. Rigtig god bedring til de tilskadekomne og god fornøjelse med træningen!