Vi anbefaler TEMPUR TRANSIT og GYMNASTIK ved din bil

Det er aldrig sjovt at have ondt i ryggen - heller ikke på ferien!

 

Uanset om dine rygsmerter er akutte eller har stået på i en længere periode, støtter Tempur Transit lændepude din ryg i bilen, i teatret, på restauranten og alle andre steder, hvor din ryg normalt får ondt af at sidde.

 

Tempur Transit fylder ikke meget, så den er nem at have med i bagagen eller tasken, og giver ved brug en målrettet og nøje afstemt støtte til din ryg. Du mindsker træthed og spænding i ryggen og undgår samtidig at falde sammen.

 

 

Anbefalinger til dig, der har/får ondt i ryggen på rejsen:

  • Husk at variere din siddende stilling, hvis der er mulighed for det. Brug sædeindstillingerne med mere eller mindre lændesvaj. Hvis du har autopilot, har du mulighed for at variere benenes position, så der veksles med stræk og bøj.
  • Husk at holde strække- og toiletpauser regelmæssigt. Har du meget ondt i ryggen bør du mindst en gang i timen holde en pause. Brug gerne pausen til lette gymnastik øvelser (se billeder) og en kort gåtur på et par minutter Målet med øvelserne er at smidiggøre ryggens led og muskler samt skabe cirkulation og mindske smerter gennem variation og bevægelse væk fra rattet.
  • VIGTIGT: hvis du får mere ondt i ryggen eller smertende udstråling ud i benene af én eller flere af øvelserne, skal du IKKE fortsætte øvelsen! Kontakt i stedet en fysioterapeut eller anden behandler for råd og vejledning.

 

 

Øvelse 1: Rygbevægelighed bagover

Læn hoften opad fx bilens køler eller bagende og støt hænderne bagpå ryggen lige ved bæltestedet.

 

Læn ryggen roligt bagover til du mærker let til moderat modstand i lænden.

 

Hvis du kommer langt bagover kan du lægge dig helt ned på albuerne.

Gentag op og ned 5-10 gange.

 

 

Øvelse 2: Rygbevægelighed i rotation

Samme udgangsstilling som øvelse 1. Hold armene som vist og drej skuldre/arme rundt om ryggens midterakse.

 

Rotér stille og roligt til du mærker en let til moderat modstand i lænden.

Gentag gerne rotationerne 15-20 gange.

Øvelse 3: Rygbevægelighed bagover

En variation af første øvelse. Her holdes strakte arme på bilens øvre kant og let spredte fødder.

 

Svaj roligt i lænden, så hoften nærmer sig bilen, indtil du mærker en let til moderat modstand i lænden. Gentag 5-10 gange.

 

Øvelse 4: cirkulation, muskelaktivitet i lænd, mave og hofter

Stå med let spredte ben og lav rolige, rytmiske og runde bevægelser med hoften (som med en hula hop ring)

 

Øg dine cirkelbevægelsers radius gradvist, hvis du føler velvære og varme i lænden.

Gentag gerne 10-15 rundgange hver vej.

Øvelse 5: Strækøvelse for bagside af ben og ischiasnerven

Støt dig til bilens åbne fordør og tagræling. Sæt den ene fod på bilens indstigningskant og stræk benet.

 

Læn dig roligt fremover med en helt strakt ryg, indtil du mærker et let til moderat stræk bagpå benet.

Hold strækket i 20-30 sek. og gentag med det modsatte ben.

 

Oprettet d. under Skader, Træning og forebyggelse


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar