Skinnebensbetændelse – en klassiker indenfor overbelastningsskader

Skinnebensbetændelse er en rigtig velkendt klassiker hos løbere, håndboldspillere og udøvere, der udfører mange gentagne spring og retningsskift.

Med denne artikel beskrives de to forskellige typer af skinnebensbetændelse, årsager til deres opståen samt vores råd til behandling mod denne type skade.

 

Diagnosticering

Skinnebensbetændelse opdeles følgende 2 diagnoser:

• Indvendig skinnebensbetændelse
• Udvendig skinnebensbetændelse

 

Denne diagnosticering relaterer sig til, hvorvidt smerterne er lokaliseret til den udvendige side af skinnebensknoglen eller den indvendige.

Underbensmuskulaturen opdeles anatomisk og funktionelt i tre grupper eller loger: en forreste/ydre gruppe, en indre gruppe og en bageste gruppe. Der er ved skinnebensbetændelse tale om en regulær overbelastningssituation i enten den forreste/ydre muskelgruppe eller den indre muskelgruppe.

 

Ved begge typer skinnebensbetændelse opstår der en lokal irritationstilstand (inflammation) ved tilhæftningssenerne af de overbelastede muskler. Smerterne opstår typisk i timerne efter eller dagen efter en uvant eller længerevarende aktivitet med mange gentagne spring eller løb. Det er også velkendt, at uvant underlag eller fodtøj kan give skinnebensbetændelse.

Skinnebensbetændelse betegnes som en relativ godartet overbelastningsskade, da den, HVIS den behandles hurtigt og rigtigt, vil aftage i løbet af relativt kort tid. Til gengæld kan skaden, hvis den ikke håndteres hensigtsmæssigt plage udøveren i mange uger og antage en kronisk karaktér, som kan være svær at slippe af med umiddelbart uden en længere pause fra den aktivitet, der fremkaldte skaden.

Udfordringen er ofte ikke at stille diagnosen, men snarere at finde årsagen til overbelastningen, så problemet ikke genopstår eller vedligeholdes. Du kan få den rette hjælp hos en kyndig fysioterapeut, kiropraktor eller læge med speciale i idrætsskader, hvor det er vigtigt at andre diagnoser som træthedsbrud, compartmentsyndrom etc. kan udelukkes.

 

Udvendig skinnebensbetændelse

Denne type antages at være den hyppigst forekommende af de to typer. Smerterne opstår langs ydersiden af skinnebenet og i den langsgående muskulatur. Det kan variere, om smerterne sidder primært i øverste del eller nederste del af skinnebenet.

I forbindelse med løb, er det denne udvendige muskelgruppe, der primært sørger for at bremse forfodens nedslag i jorden. Den udvendige muskelgruppe vil typisk blive overbelastet, hvis den utrænede person løber for ofte (= utilstrækkelig restitutionstid) eller for langt (= for mange landinger).

Årsagen kan også typisk være løb i uvant terræn eller fodtøj, der ikke stødabsorberer tilstrækkeligt. Dette betyder, at fodens og underbenets muskulatur spænder og stabiliserer mere end normalt.

Personer med platfodstendens eller tendens til overpronation (når fodens falder kraftigt indad mod svangsiden) vil have større risiko for udvikling af udvendig skinnebensbetændelse.

 

Indvendig skinnebensbetændelse

Selvom denne type ikke er den hyppigst forekommende, er den bestemt ikke sjælden. Smerterne opstår langs indersiden og i den langsgående muskulatur. Også her kan det variere, om smerterne sidder højt eller lavt.

Den indvendige muskelgruppe har til opgave at bøje fodens tæer og assistere i opretholdelsen af en spændt fodbue. Denne gruppe er derfor i høj grad medvirkende til at holde balancen over særligt den midterste og forreste del af foden.

Det er særligt i fodens afsætsfase og i opretholdelsen af standfasens dynamiske balance, at denne muskelgruppe belastes. Hvis en person træner på meget usikkert eller uforudsigeligt underlag eller er iført fodtøj, der ikke i tilstrækkelig grad virker stabiliserende, vil underbenets indre muskelgruppe i højere grad være belastet. Dette betyder øget risiko for overbelastning hvis intensiteten eller varigheden af aktiviteten er for stor. Der kan også være tale om overbelastningsrisiko, hvis der løbes uvant meget opad bakke, eller løbestilen antager en mere fremoverlænet position som ved fx. forfodsløb.

Fodtøj som Nike Free, New Balance Minimus, Asics Gel-Excel 33 eller Adidas Adipure, er eksempler på sko, der stiller større krav til fodens eget muskelarbejde og stabilitet. Disse sko benyttes også hos en del løbere, som løbesko nr. 2, for at give fødderne varierede træningsbelastninger. Men samme skotype kan også, hvis træningsmængden er for høj, eller foden ikke kan honorere de større krav til stabilisering og stødabsorbering, give anledning til skinnebensbetændelse og ofte den indvendige type.

 

Behandling af skinnebensbetændelse

Ved begge typer skinnebensbetændelse hedder den primære indsats aflastning eller snarere kontrol af belastningen på underbenets respektive muskler. Udøveren bør ikke løbe, springe eller på anden vis lave netop de specifikke gentagne bevægelser, der fremprovokerer symptomerne. Derfor bør en fysioterapeut eller anden kyndig fagperson analysere, hvorfor den enkelte har påfradraget sig sin skade.

Der er mange velmenende ”husmoderråd” til akut behandling af denne diagnose, men få er veldokumenterede. Vi anbefaler udover en professionel aflastende strategi følgende:

• Cool´nTape, der giver kompression og nedkøling
• Gigtcrémer som Voltaren gel, Ibutop eller lignende
• Hyppig, rolig udspænding af den overbelastede muskelgruppe
• Kompressionsrstrømpe til brug under restitution og når sportsaktiviteten langsomt genoptages

 

Allerede i den tidlige behandlings- og aflastningsfase bør der lægges en strategi for et så høj aktivitetsniveau som muligt med træning af kroppens øvrige muskler UDEN smerteprovokation.

I denne fase er det vigtigt, at en kyndig fysioterapeut bistår planlægning af fx specifikke øvelser, der kan medvirke til optimering af løb eller aktivitet med spring og retningsskift samt integrere discipliner som cykling, svømning, roning, Cross Training etc.. På denne måde sikres kortest muligt skadesforløb og hurtigst mulig præstationsforbedring.

 

Det vil være relevant, i samråd med en fysioterapeut med idrætsskadekompetence, at kigge på følgende faktorer:

• Fodens biomekanik – særligt den dynamiske funktion og gerne efter en vis udtrætning
• Analyse af løbestil med fokus på fodens og underbenets belastningsforhold (klassisk løbestil, forfodsløb, midfootstrike, lean running, posture running etc.)
• Valg af sko, herunder fokus på stødabsorbering, torsionsstivhed, hælbredde/forfodsbredde, svangstøtte, neutral/antipronation, slidtegn på brugte sko etc.
• Behovet for korrigerende indlæg i skoen for at tilgodese specifikke behov for den enkelte fod.
• Træningsplanlægning, herunder intensitet, varighed, restitutionsbehov, valg af underlag og periodisering.

 

Symptomerne er under kontrol, når det kan lade sig gøre efter rolig opvarmning at eksperimentere med ændring af løbestil, fodtøj eller indlæg uden synderlig smerteprovokation. I denne fase er det meget vigtigt, at kroppen får tilstrækkelig restitution, så der ikke opbygges en ny overbelastningsituation. Typisk vil det være klogt med blot 2 ugentlige løbepas og i stedet suppleret af alternative træningsformer som cykling, svømning eller andre former for aktivitet uden særlig vægtbæringsfaktor for fødderne.

 

Når løbet gradvist kan genoptages med succes, dvs. uden symptomer på skinnebensbetændelse under og efter aktivitet, kan træningsmængden i forhold til løb med fordel øges med ca. 10-15% om ugen (læs mere herom under 10% reglen).

Har du spørgsmål til skinnebensbetændelse som diagnose, om behandlingsmuligheder, valg af sko, professionelle indlæg, løbestile eller andet, er du altid velkommen til at kontakte fysio-shop.dk på info@fysio-shop.dk eller 42721092.

 

Rigtig god fornøjelse med løbets glæder (og udfordringer)