Osgood Schlatters syndrom - knæsmerter hos unge idrætsaktive

Et grundigt indblik og gode råd fra erfarne fysioterapeuter.

 

Morbus Osgood-Schlatter, populært kaldet Schlatters syndrom, kan muligvis være en af de mest udbredte overbelastningslidelser hos unge piger og drenge, der dyrker meget sport og fysisk aktivitet.

Særligt i 11-15 årsalderen møder de unge og deres forældre frustrerede op hos praktiserende læger og fysioterapeuter med knæsmerter i området under knæskallen.

Vi ser rigtigt mange af disse unge mennesker i Fysio-shop Klinik. Der er ikke umiddelbart noget quick-fix på et Osgood-Schlatter knæ, men alligevel har vi god succes med at holde symptomerne nede og sikre fastholdelse eller forbedring af formen, hvor andre siger pause.

I denne artikel giver vi et grundigt indblik og giver gode råd på vejen tilbage til sport. Så har dine børn behov for hjælp, er du meget velkommen til at booke en konsultation hos os.

Hvad er Osgood-Schlatter syndrom?

Schlatters syndrom er en overbelastningstilstand øverst på skinnebenet, lidt under knæskallen. I dette område hæfter også en af de største sener i kroppen (patella-senen). Patella-senen er en fællessene fra den firehovede knæstrækker (m. quadriceps femoris).

Udfordringen for disse fire store muskler på lårets forside og fællessenen er, at de både skal holde til den fysiske aktivitet OG samtidig give efter for lårbenets længdevækst (der hos 11-15 årige kan være temmelig voldsom).

Trækket fra senen giver en inflammations tilstand på et lille fortykket område på skinnebenet, kaldet tuberositas tibiae. Ret uhensigtsmæssigt er tilhæftningen placeret lige ved skinnebenets vækstzone (se nedenstående illustration)

 

Diagnosen er let at stille!

Diagnosen stilles forholdsvist let af en kompetent behandler med erfaring med idrætsskader. Alligevel er det vigtigt også at afkræfte andre diagnoser, som kan kræve en anden type behandling.

Skal diagnosen yderligere bekræftes benytter vi ultralydsscanning til at påvise grad og omfang af inflammation og fortykkelse ved knoglepunktet og patellasenens tilhæftning.

En lille hjemmetest:

Bank specifikt på det lille knoglefremspring på skinnebenets forside få cm. under knæskallen. Hvis gentagne små præcise bank udløser tydelige og velkendte smerter, er det meget sandsynligt, at der er tale om Osgood Schlatters Syndrom.

 

3 faser

Vi opdeler for overskuelighedens skyld Osgood schlatter diagnosen i 3 faser:

Fase 1	Der optræder lette smerter efter aktivitet (og lette smerter om morgenen, der forsvinder gradvist igen efter lidt bevægelse).
Fase 2	Der optræder markante smerter under aktivitet, og de forsvinder ikke umiddelbart før flere timer eller et par dage senere. Der er dog ikke hvilesmerter og knæet gør kun ondt, når det belastes.
Fase 3	Der optræder konstante smerter både ved aktivitet og ved total hvile uden vægtbæring.

 

 

Hvem har øget risiko?

Tilstanden ses i særdeleshed hos unge i den periode, de vokser meget. Derfor er alderen 11-15 år særligt repræsenteret, fordi denne periode også repræsenterer en markant stigning i fysisk aktivitet for nogle.

Schlatters syndrom ses hyppigt hos unge, der dyrker en del idræt eller fysisk aktivitet for benene. Særligt discipliner med løb, spring, retningsskift, accelerationer, decelerationer eller store statiske belastninger kan være udløsende faktorer for smertetilstanden.

Vi har over mange år samlet gode erfaringer fra klinikken med idrætsskader generelt og i særdeleshed med denne diagnose.

Vi har lavet en oversigt over risikofaktorer, som vi ser det:

• En træningslejr som fx. springgymnastiklejr, håndboldcamp eller fodboldskole, hvor udøveren fuld af entusiasme og lyst til masser af sport får for lidt hvile og for mange timer med belastning på muskulatur og sener.
• Et idrætsstævne, hvor der kræves max-præstationer af den unge sportsudøver flere gange over få dage og dermed for lidt hvile (restitution) til muskeltilhæftninger og ledbånd
• Morgenømhed i lårmusklerne eller lokalt ømhed under knæene ved tilhæftningen af patellasenen er oftest et tydeligt tegn på overbelastning, der kræver en periode med opmærksomhed på ekstra hvile og restitutionstræning.
• Generel ømhed i hele kroppen eller markant ømhed i benene kan være et tegn på “vokseværk”, hvor kroppens knogler, ledbånd og muskler skal forlænge sig, hvilket giver ømhed og smerter uden særlig årsag.
• Forkortede, stram og markant øm lår- og hasemuskulatur. Dette er et hyppigt fund hos unge i 11-15 års alderen, pga. dels knoglernes vækstspurt og dels det høje aktivitetsniveau, der giver spændte, ømme muskler mange gange om ugen.
• Brug af fodtøj med for dårlige stødabsorbering eller stabilitet. Mange unge går i modesko som Converse eller andre mode-vans. Disse bør smides langt ind i skabet i samme øjeblik, der viser sig symptomer på Schlatters syndrom - og allerhelst slet ikke benyttes, hvis man ønsker at forebygge lidelsen. Et afvigende gang- eller løbemønster som fx. platfods- eller hulfodstendens, kalveknæs-tendens eller generel hypermobilitet i fødder eller knæ. Disse kan give en mere udfordrende muskel- sene og ledbånds- biomekanik under gang, løb, spring og retningsskift. 
• Et eller flere hårde fald på knæet lige på det fremspringende punkt, hvor senen tilhæfter under knæet, kan udløse kraftige akutte smerter og en kraftig  inflammatorisk reaktion. Sammen med høje fysiske belastningskrav kan tilstanden have svært ved at forsvinde igen. Et eksempel på dette er håndboldspilleren der falder ned på knæene og samtidig dyrker en sport kendetegnet ved utallige hop, retningsskift og spurter.'

 

Hos Fysio-shop Klinik er vi højt specialiserede i indlægssåler til fodboldstøvler, til indendørs sportssko, til løbesko og til hverdags sko. Vi kan ofte aflaste fødder og knæ markant gennem valg af fodtøj og brug af indlægssåler som behandling. Som en væsentlig service, giver vi vores patienter mulighed for at teste indlægssåler i forbindelse med konsultationerne.

 

Behandling af Osgood Schlatter

Betændelsestilstanden og smerterne under knæet er opstået som følge af for stort stress på vævet. Man kan derfor overordnet sige, at det inflammerede væv skal have optimale forudsætninger for at komme sig igen. Den unge skal fortsætte sin vækst indtil zonen lukker sig, så det gælder om at finde den rette vej mellem belastninger og restitution.

Tidligere anbefalede man total pause fra aktivitet og sågar gips i nogle uger og aflastning med krykker for at give ro til heling. I dag er man mere tilbøjelig til at gradbøje behovet for hvile af hensyn til tilstandens alvor og den enkelte udøvers ressourcer.

Vores udgangspunkt for ethvert tilfælde af Osgood-Schlatter syndrom er, at vi forsøger at holde udøveren så aktiv som muligt. Både af hensyn til optimale helingsbetingelser og tilbagevenden til sport, men også af hensyn til den unges psykiske tilstand, da mange bliver meget kede af ikke at kunne dyrke sin sport eller være en del af fællesskabet omkring sporten.

Vi har med mangeårig erfaring fra idrætsklinikken følgende tjekpunkter for en hensigtsmæssig behandlingsplan:

• En plan for fysisk aktivitet skal lægges af en kompetent behandler og sammen med den unge og forældrene. Det er vigtigt, at den unge undgår at fremprovokere kendt smerte, så vidt det er muligt. Det er også væsentligt, at planen lægges ud fra en vurdering af, hvilken fase tilstanden optræder i og i hvor høj grad udøveren er påvirket af vækstspurt. Vores udgangspunktet er ALTID at tilstræbe størst mulig aktivitet uden provokation af smerte, så udøveren ikke mister form og muskelstyrke. I en periode med Osgood-Schlatter syndrom, er det en oplagt mulighed at vedligeholde eller forbedre kondition og andre muskelgruppers styrke, så der ikke er risiko for andre skader ved tilbagevenden til sport. Specifik styrke- og stabilitetstræning, svømning, cykling i den rette dosis og på det rette niveau er ofte vigtige elementer for optimeret heling, forbedret præstationsniveau og forebyggelse af tilbagefald.
• Test af muskellængder, muskelstyrke og stabilitet skal foretages af en kompetent behandler. Ofte er musklerne på både forsiden og bagsiden af låret korte og stramme eller for svage. Behandleren kan instruere i et målrettet udspændings- og styrke/stabilitetsprogram, som bør laves dagligt indtil symptomerne er væk og efterfølgende udføres som før-trænings-rutine for at undgå tilbagefald.
• Gang- og løbefunktionen skal undersøges og vurderes af en kompetent behandler. Det skal vurderes, om der kan være grund til at optimere foden eller knæets biomekanik eller muskelbalance. Dette kan gøres med fx indlægssåler eller knæbandager med særlig effekt på Schlatters syndrom.
• Det er altid relevant at vurdere fodtøjets egenskaber ud fra kriterier om stabilitet og stødabsorbering. Det gælder både fritidssko og idrætssko! Et ofte overset element, da mange udelukkende fokuserer på selve idrætsaktiviteten. Hvis favoritfritidsskoene er Converse eller andre lignende modesko bør disse straks lægges langt væk. Her skal også nævnes behovet for at vurdere de specifikke idrætssko. Et eksempel på en sko af ringe kvalitet til fx. håndbold er de ellers stadig så populære Adidas Special. Udviklingen er efter vores mening løbet fra denne sko med meget ringe stødabsorbering og ud over det pæne design er der ikke mange positive ting at sige om den ;-) Spørg altid din behandler til råds om anbefaling af bestemte sko til din idræt eller fritid.
• Beskyt dit knæ ekstra godt mod muskel-ubalancer, tryk og hævelse. For at undgå at forstærke betændelsestilstanden under knæet, anbefaler vi at muskelbalancerne omkring knæet optimeres. Stort set altid oplever vi ubalancer på både styrke, spænding og muskellængder. Dette afhjælpes med de rette indsatser og øvelser. Vi oplever ofte, at de unge er blevet anbefalet fuld pause fra sport og aktivitet. Dette hylder vi ikke. Vi mener, at den unge i vækst skal holdes i hensigtsmæssig aktivitet så vidt muligt, så formen ikke svækkes, men styrkes. Vi oplever også at fravær af aktivitet svækker motivationen og kan være anledning til mistrivsel. Vi kalder strategien en kontrolleret aktiv pause, hvor vi med en god plan bygger op og gør kroppen mere robust mens dele af kroppen aflastes og restituerer.  
• Knæbandage kan være en god løsning. Ofte kan en medicinsk kompressionsbandage gøre en markant forskel under aktivitet, så smerterne ikke kommer eller kraftigt reduceres, både under og efter aktivitet. Vi anbefaler knæbandager fra tyske Bauerfeind pga deres dokumenterede effekter, topkvalitet og holdbarhed. Desuden bør du generelt forsøge at undgå mekaniske tryk, fx fald på knæet.
• Kontrolleret nedkøling og kompression lige efter aktivitet. Med en effektiv kompressionsbandage og en ispose kan du dæmpe smerterne og inflammationen med det samme efter aktivitet.
• Benyt evt. anti-inflammatorisk creme lokalt på området som en del af en kontrolleret plan for optimal skadesheling og altid i samråd med behandleren. Brug ALDRIG cremer, gigtpiller eller smertestillende for at bedøve eller overdøve kroppens tydelige signaler om overbelastning!
• Hold dig så aktiv som muligt uden smerter og deltag så vidt muligt i enhver tænkelig form for aktivitet omkring din idræt, så du stadig er “en del af holdet” og er motiveret for at komme tilbage i topform hurtigst muligt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kontakt os

Osgood-Schlatter syndrom kan være en meget smertepræget og frustrerende lidelse for både den unge, forældrene og trænerne. 

Hos Fysio-shop.dk ser vi rigtigt mange af disse unge, og vi føler, at der med relativt overskuelige midler og indsatser kan gøres en markant forskel, så langt de fleste oplever langt mindre gener i den periode, de vokser mest. Hos os kan der testes med både indlægssåler, med bandager, med tapening og med tilpassede træningsprogrammer. 

Vi står klar til at hjælpe, men håber med denne artikel at have oplyst og spredt positiv energi omkring en diagnose med en del myter.

Vi ønsker alle unge og deres forældre held og lykke med behandlingen og træningen på vej mod smertefri topform!

Har du spørgsmål til lidelsen, behandlingen eller andre typer skader, er du altid velkommen til at kontakte fysio-shop.dk på info@fysio-shop.dk eller 42 72 10 92.