Meniskskader – én af de hyppigste knæskader

Oprettet d. under Diagnoser, Skader

Du har sikkert hørt om skaden og statistikken fortæller, at du også selv kan være én af de mange, der har haft en meniskskade.

I den følgende artikel får du et indblik i meniskens funktion, skadestyper, lidt statistisk information og gode råd, hvis du ønsker at forebygge eller genoptræne efter en meniskskade.

 

Først lidt statistik

  • Det anslås, at der hvert år sker omkring 1 mio. akutte sportsrelaterede skader. Af disse regnes knæ- og ankelskader for at udgøre ca. 1/3 del.
  • 10-20% af de akutte skader anslås at ende på skadestuen eller hos egen læge.
  • Ved hvilke sportsgrene rapporteres om skader på benene?
  • Hvor gamle er de skadede i forskellige idrætsgrene?
  • Ca. 60 ud af 100.000 personer registreres hvert år med akut meniskskade. Dertil kommer langsomt snigende skader som følge af længerevarende slidtage. Omregnet giver dette over 3300 skadede årligt i DK.
  • For hver gang der er en kvinde, der bliver meniskskadet, er der 2½ mænd, der bliver skadede.
  • Der er 4 gange større risiko for at få en skade på den indvendige menisk end den udvendige.

 

Lidt anatomi og forståelse for meniskens funktion

Der er 2 meniske i hver knæ. Én indvendig (medial) og én udvendig (lateral). Der er halvmåneformede og er perfekt tilpassede lårbenets rundinger og underbenets fladere plateau. De er relativt tykke ved yderranden og tynde ind mod midten af knæleddet.

Meniskene danner populært sagt stødpuderne mellem lårbenet og underbenet sammen med ledbrusken (se billedet). Underbenets ledflade er relativt fladt, så for at knæleddet skal kunne klare de store belastninger, kræves der en stærk konstruktion, der holder ledfladerne sammen. Meniskene kan derfor både sammenlignes med pakning i en vandhane, et stødabsorberende indlæg og en slidstærk sål under en sko.

Meniskene er komplekse bindevævskonstruktioner, af såkaldt collagent væv. Dette væv er delvist blodforsynet (ca. 10-30%), men lever især af stimulation i form af tryk og bevægelse for at kunne opretholde sin funktion og holdbarhed.

Den indvendige menisk er mindre end den udvendige. Den er langs hele sin udvendige kant fikseret til knæets ledkapsel og hænger på sin midterste del sammen med det indvendige store ledbånd. Den udvendige menisk er ligeledes fikseret til ledkapslen, men hænger ikke sammen med det udvendige ledbånd.

Tænk lige over, hvor voldsomme kræfter meniske, brusk, ledbånd og sener udsættes for, hvis du lander på fødderne fra et par meters højde eller skifter pludselig retning som fodboldspiller.

 

Hvordan opstår meniskskader

Meniskskader opstår typisk, når knæet udsættes for pludselige vrid, mens der er en væsentlig vægt på knæet. Typisk sker beskadigelsen af menisken ved at en del af den afklemmes eller forskydes så kraftigt, at den brister, får en flænge eller en kraftig trykskade.

Den udvendige menisk er ca. dobbelt så forskydelig ved bevægelse i knæleddet og er derfor mere tolerant overfor vrid. Dette antages at være en af forklaringerne på at denne sjældnere skades end den indvendige.

Ved meniskskader er det meget væsentligt for både genoptræningen, det fremtidige funktionsniveau og anbefalingen af operation eller ej, at en kompetent fagperson, fx en specialiseret fysioterapeut evaluerer skadens omfang, knæets funktion og sammenholder dette med den enkelte persons mål for fysisk aktivitet og de fysiske potentialer.

Typisk kan en meniskskade være ledsaget af en skade på sideledbånd og/eller skader på det forreste korsbånd. Dette betyder selvfølgelig en mere kompleks genoptræning, hvor der skal tages hensyn til helingstider og belastningstolerancer.

 

Operation eller ej

Lad det være sagt med det samme.

Operation bør kun anbefales, hvis professionelle genoptræningsforløb ikke er tilstrækkeligt effektive til at opnå et tilfredsstillende funktionsniveau.

For få år siden blev der opereret alt for mange patienter med meniskskader. Kirurgerne fjernede simpelthen en væsentlig del af den skadede menisk med det resultat på længere sigt, at knæleddet hurtigere udviklede slidgigt.

I dag er der bred enighed om at udvise tålmodighed og afvente resultatet af genoptræningsforløb (gerne 8-12 ugers varighed). Vigtigt er det blot, at kompetente fagfolk vurderer løbende, at knæets og benets funktion ikke løbende forværres. Et aflåst knæ, der ikke kan bevæges tilnærmelsesvist normalt, eller ikke kan klare fuld støtte i løbet 1-2 uger, vil typisk ikke gavnes af genoptræning alene. Tydelige klikken, skurren, tydeligt reproducerbare smerter, kraftig hævelsestendens og varmeudvikling er andre tydelige tegn på at knæleddet er kraftigt overbelastet pga. nedsat mekanisk funktion.

Der udføres overordnet 2 typer operationer i dag.

1) Meniskbevarende operation (refiksation), hvor den beskadede del af menisken syes og fastgøres til underliggende brusk og knogle samt ledkapslen. Denne operation kræver relativt langvarig genoptræning, fordi menisken først skal hele og dernæst gradvist skal tilvænnes belastning. Typisk skal patienten benytte krykker 4 uger, hvor knæet ikke må støtte.

2) Fjernelse af dele af menisk (resektion), hvor den skadede del klippes af og der glattes pænt af i skadesområdet. Vi ved i dag, at denne type operation hurtigt genskaber knæets bøje- og strækkeevne samt en genvundet funktion. Men samtidig ved vi også, at langtidsfølgevirkningerne er slidgigt, da knæets stabilitet og stødabsorberingsevne er varigt reduceret.

 

Genoptræning

Det fører for vidt at beskrive genoptræning i detaljer her, da tolerancen under den praktiske træning er meget individuel og afhængig af de fysiske ressourcer (herunder overvægt), operationstype og skadestype.

Vigtigt er det dog at nævne, at genoptræning skal ske under særlig hensyntagen til vægtbæring og vridbelastninger. Dette bør altid ske i samråd og praktisk instruktion med en fysioterapeut. Under genoptræningen er det væsentligt at kigge på optimering af alle de biomekaniske forhold i fødder, knæ, hofte og ryg, da netop meniskskaden jo resulterer i en lokal nedsat stabilitet og stødabsorberingsevne. Der kan derfor være tale om behov for korrigerende og stødabsorberende indlægssåler, medicinske kompressionsbandager eller produkter, der kan køle og komprimere efter fysisk aktivitet.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar