Slidgigt i knæet (osteoarthrose)

Slidgigt i knæet, også kaldet arthrose, er en hyppigt forekommende lidelse hos den ældre del af befolkningen. Men vidste du, at også relativt yngre mennesker kan få slidgigt i knæet.

 

Hvem får slidgigt?

Risikoen for at udvikle slidgigt kan afhænge af mange faktorer!
De nedarvede gener fra forældrene ser ud til at have stor betydning for udvikling af slidgigt. Der kan være tale om såkaldt prædisponerende faktorer som vævstype, herunder hypermobilitet, forskellige bindevævssygdomme, etc.. Høje arbejdsbelastninger over længere tid og uhensigtsmæssige ergonomiske forhold kan være kraftigt medvirkende til at slide unødvendigt på knæets indvendige strukturer.
Idrætsskader kan udover de akutte skaders opståen og skadesomfang i sig selv, yderligere disponere til slid på knæleddet på sigt på grund af de skadede områdes nedsatte styrke og stabilitet.
 

Hvordan opdages slidgigt?

Slidgigt opstår gradvist over tid som følge af nedbrydning af væv i knæleddet. De fleste oplever alligevel, at knæet pludseligt reagerer uventet på en eller anden udløsende faktor. Knæet reagerer med typiske kendetegn på den såkaldte inflammatoriske reaktion: varme, rødme, hævelse og nedsat funktionsevne. Den korrekte behandling af den inflammatoriske reaktion er den samme som behandlingen ved den akutte skade. Læs mere på Behandling af en akut skade, og om nyheden, Cool´nTape, der effektivt kan mindske smerte, varme og hævelse fra det overbelastede led.

Man taler i forbindelse med slidgigt i et knæ ofte om en såkaldt smertetriade:

Smerter ved igangsætning (smerter ved vægtbæring om morgenen eller efter at have holdt knæet i ro noget tid, fx. siddende)

Smerter under længerevarende aktivitet (typisk er det rart at aktivere knæet, der giver varme og udløser svagt smertestillende stoffer, men efter noget tid øges smerten gradvist)

Smerter efter aktivitet (når knæet igen bliver koldt og de naturligt smertestillende stoffer ved aktivitet ikke længere virker, øges smerten gradvist)

 

Hvordan stilles diagnosen?

Slidgigt kan mistænkes ved den kliniske undersøgelse hos en fysioterapeut eller læge med en eller flere af følgende typiske fund:
Nedsat bevægelighed, mislyde og skurren under bevægelse af leddet (særligt i stående), ømhed ved knæets ledlinjer, hvor knoglekanterne bliver uregelmæssige (såkaldte knogleudvækster, osteofytter), et generelt let forstørret, hævet knæled, de typiske inflammatoriske tegn (varme, hævelse, rødme), let eller moderat nedsat kraft over knæleddet.
Hvis der er mistanke om slidgigt, kan en røntgenundersøgelse be- eller afkræfte diagnosen. Ved denne undersøgelse ses kun knoglestruktur, så hvis der er behov for at belyst knæleddets bløde vævsstrukturer såsom menisker, ledbånd, korsbånd m.m. vil det være nødvendigt med ultralydsscanning, MR-scanning eller en kikkertundersøgelse (artroskopi).
 

Behandling af et slidt knæ

Behandlingen af et slidt knæ kan primært opdeles i følgende 5 kategorier:

 

1. Øg træningstilstanden i ben, hofter og ryg.
Hvis du gennem hensigtsmæssig træning kan øge styrken, stabiliteten og udholdenheden, kan dit knæ bedst muligt modstå både de daglige belastninger og større belastninger i forbindelse med fysisk krævende idræt eller motion. Få lagt et individuelt træningsprogram og træningsforløb hos en fysioterapeut eller instruktør med viden om træning af et slidt knæ.

 

2. Undgå inflammation og smerter. 
Hvis der i forbindelse med daglige gøremål eller fysisk krævende motion opstår smerter eller hævelse i og omkring knæet, kan en korrekt udvalgt kompressionsbandage ofte øge knæets stabilitet og tolerance betragteligt. På denne vis kan du i stedet for inflammation og smerter, få de positive effekter af at være aktiv. På lang sigt må det primære være at undgå forværring af slidtagen, så man kan opretholde fx. evnen og lysten til ski, badminton, jogging, gymnastik med al den glæde, det fører med sig!
Professionelle knæbandager med indbygget kompression kan ofte være en meget effektiv løsning i bestræbelserne på at være aktiv og samtidig undgå inflammation. I det store brede udvalg af bandager på markedet anbefaler vi de specialudviklede og medicinsk testede bandager fra tyske Bauerfeind.

ER dit knæ blevet overbelastet, anbefaler Fysio-shop.dk at benytte Cool´nTape som akut behandling for at mindske smerte, kontrollere hævelsestendens og forkorte helingstiden.
Cool´nTape fjerner effektivt “feberen” fra det slidte område og mindsker derved smerten og øger helingsproceserne.

 

3. Brug hensigtsmæssigt fodtøj. 
Når vi går oprejste, er dagligdags aktive eller dyrker mere intensiv motion, er vi pga. tyngdekraften udsatte for aktion og reaktion fra det underlag, vi betræder. I relation til knæbelastning betyder det meget, om vi går på et lige, skråt, blødt, hårdt eller uforudsigeligt underlag. Om vi i løbet af dagen går utallige kilometer, sidder stille eller håndterer mange byrder. Om vi dyrker idræt eller motion, hvor vi forlanger helt særlige præstationer af vores krop, herunder fødder og knæ.
På klinikken ser vi hver dag patienter med uhensigtsmæssigt fodtøj. Alt for ofte for ringe støtte omkring hælen og hælkappen eller for ringe stødabsorbering under hælbenet. Ofte ses også uhensigtsmæssig støtte under svang eller forfod. Konsekvensen er ofte fejlstilling eller fejlbevægelse i fødder, knæ, eller hofter med smerter og unødvendig slidtage på sigt! Derfor er indsatsområdet omkring fodtøj vigtigt for at forebygge forværring af slidgigt. Rådgivning i forhold til fodtøj og evt. behandling med tilpassede indlæg vil ofte på meget kort tid reducere smerter og øge aktivitetsniveauet.
Fysio-shop.dk anbefaler udvalgte indlægssåler fra tyske Bauerfeind, der er specialudviklede gennem mange års forskning og produktudvikling.

 

4. Undgå overvægt. 
Hvis der over tid er tilkommet nogle ekstra kilo på kroppen, vil det være en væsentlig del af indsatsområdet imod smerter og nedsat funktionsevne, at du gradvist taber dig. Hver eneste kilo tæller, og det vil hurtigt mærkes på smerterne og funktionsniveauet, at knæleddet belastes mindre og mindre. Mange svært overvægtige kan finde det svært at dyrke forskellige former for motion pga. kropsvægten og smerterne i knæleddene. Her er det vigtigt at påpege, at al træning af kroppen bør være helt smertefri både under og efter aktiviteten. I tilfælde, hvor smerterne er for stor en begrænsning for den fysiske aktivitet, bør vægttabet alene opnås gennem en kontrolleret diæt.

 

5. Brug af gigtmedicin eller smertestillende. 
Nogle personer med slidgigt i knæene benytter i større eller mindre grad medicin i kampen mod smerterne. Oftest i form af gigtmedicin, såkaldte antiinflammatorisk præparater (NSAID – Non Steroid Anti Inflammatorical Drugs) såsom Pinex, Ibuprufen eller Ibumetin. Også almindeligt kendte smertestillende, analgetica anvendes såsom panodil, pinex, Lad det være sagt med det samme klart og tydeligt! Medicin bør altid være den sidste løsning mod smerterne (derfor også den sidst nævnte her!). Hvis der er smerter i forbindelse med aktivitet, bør de fire ovenstående temaer vurderes nøje. Ofte vil man her igennem kunne kontrollere belastningerne og øge tolerancen for belastning.
Er det alligevel ikke muligt at påvirke smerterne tilstrækkeligt, kan det være en mulighed med medicinering, men altid i samråd med en læge eller fysioterapeut.

 

Har du yderligere spørgsmål til slidgigt i knæet, er du altid velkommen til at kontakte os på info@fysio-shop.dk.

God træning og god bedring!

Oprettet d. under Diagnoser


Kommentar(er) 2

  • Karsten Høgh
    Karsten Høgh

    Hej Inge. Tak for din henvendelse. Din bakercyste er et klart symptom på overbelastning i dit indre knæs ledkammer. Om det er en del af din osteoporose problematik (knogleskørhed)eller der kan være andre årsager til dine belastningssmerter, er ikke muligt for mig at konkludere. Men du bør få testet begge dine knæ af fx en fysioterapeut med speciale i funktionel evaluering og belastning. På den vis kan man dels finde ud af OM og HVOR MEGET belastning, du kan tåle i træningsmæssig øjemed. Det kan også være relevant at kigge på produkter som knæbandager eller indlægssåler, som kan være med til at nedsætte eller ændre belastningerne i dit knæ. Du er velkommen til at ringe til os på 42721092 for yderligere rådgivning i dit konkrete tilfælde. Vi kan henvise til vore mange forhandlere i hele landet, som vi har specialuddannet til at varetage udredning og genoptræning. De bedste hilsner fra Karsten Høgh, Fysioterapeut

    Svar

  • inge nielsen
    inge nielsen

    jeg har fra lægen fået konstateret en Bakercyste.. i højre knæ .. og desværre også fået ondt i venstre knæ., samtidig har jeg osteoporose … kan en træning med GLAD være en løsning?-det vil glæde mig at høre fra jer. mvf inge nielsen

    Svar

Skriv din kommentar